Kirsten Skov

KIRSTEN SKOV

Kirsten er elev af Mester Kai-Ying Tung (Californien), hun har trænet

Tai Chi Chuan siden 1986 og har undervist siden 1991.

Kirsten har siden 1987 deltaget i Mester Tungs kurser i Danmark og på træningslejre i Frankrig, Californien, Finland og Sct. Petersborg.

Kirsten underviser i Mester Tungs Yang stil (den langsomme form),

hurtig Tai Chi, Tung familiens sæt, våbensæt, Tai Chi Gong og partnerøvelser.



Undervisningen foregår på hold, men Kirsten lægger i sin undervisning stor vægt på at instruere den enkelte elev personligt, så elevens opmærksomhed henledes på eventuelle ubalancer, uhensigtsmæssige spændinger/kropsholdninger, hvorved eleven gennem sin Tai Chi træning og daglige gøremål kan rette op på disse.

Derudover bliver der lagt vægt på selve kampsportselementet i Tai Chi'en, hvilket er med til at øge elevens forståelse for, hvordan de enkelte glidende bevægelser bliver udført korrekt.




Kirsten Skov har dyrket Qi Gong siden 1986.

Kirsten har modtaget undervisning i Qi Gong af: Jane Golden, Californien, David Parker, Californien, Tom Bisio, New York, Mette Feilberg, Danmark, Irene Engelbrecht, Danmark, Trein Ottessen, Danmark, Master Sam Tam, Canada, Dr. Yang Yubing, Beijing, m.fl. og Kirsten har selv undervist Qi Gong hold siden 2003.

På Kirstens Qi Gong hold trænes der forskellige løsneøvelser og korte nemme energiøvelser, der hurtigt kan mærkes såvel afspændende som opbyggende for kroppen.

Når eleverne er blevet fortrolige med tanken bag Qi Gong og selve bevægelsesmønstret, undervises der i længere serier af Qi Gong. Disse serier kan tage fra 15 min. til 30-40 min.

I sin undervisning lægger Kirsten stor vægt på de afspændende, afstressende og meditative elementer af Qi Gong.

Kirsten bruger ingen musikledsagelse til sin undervisning.

Kirsten Skov har en basis-uddannelse i Zheng Gu Tui Na, kinesisk massage ved Tom Bisio, USA.

TAI CHI CHUAN

QI GONG

JORDFORBINDELSE OG OVERSKUD

Kirsten Skov

er godkendt Tai Chi instruktør af 

Mester Kai Ying Tung

Qi Gong undervisnings video.

Kirsten Skov har optaget to undervisningsvideoer. Begge er af ca. en times varighed og opbygget som en guidet undervisningstime. 

Den ene video er på dansk, den anden på engelsk. Øvelserne på videoerne er næsten identiske, og dog forskellige.

Begge videoer er opbygget med øvelser, der gennemarbejder hele kroppen, hvorved såvel fysisk som psykisk velvære opnås. 

Øvelserne styrker muskler, sener, bindevæv, knogler, led, de indre organer,

+ energiforløbet i meridianbanerne, blodcirkulationen og psyken.

Øvelserne giver ro, forebygger stress og holder kroppen "ung".

Videoerne kan købes via